I Esbjerg har TK Development sammen med CapMan Real Estate opført et shoppingcenter, BROEN Shopping, på ca. 29.800 m² ved Esbjerg Station. Centret åbnede i april 2017. TK Developments ejerandel udgør 35 %.
BROEN Shopping har 60 butikker og flere caféer og restauranter.
BROEN Shopping har haft et udmærket første driftsår med ca. 2,7 mio. besøgende. Centret er nu i en indkøringsfase som alle nye centre med henblik på at styrke centret yderligere, og både omsætning og kundetal forventes øget de kommende år.
I foråret 2019 åbner Nordisk Film Biografer en biograf med otte sale i tilknytning til centret. Byggeriet af biografen pågår.
Biografen vil styrke leisure-elementet og manifestere BROEN Shopping som en destination, hvor mange esbjergensere og besøgende fra regionen vil have deres naturlige gang.