I Vilnius udvikler TK Development en retailpark på i alt 11.300 m². Projektet er solgt til BPT Baltic Opportunity Fund der er under management af BPT Asset Management. Salgsprisen er baseret på et afkastkrav på 8,5 %. Første etape på ca. 7.500 m² er færdig og overdraget til investor i regnskabsåret 2014/15. Projektets anden etape på ca. 3.800 m² er fuldt udlejet. Byggeriet er påbegyndt i foråret 2015 og overdrages til køber ved færdiggørelsen i 2016. TK Development har herudover mulighed for at udvikle og opføre en tredje etape bestående af ca. 850 m² retail og ca. 3.900 m² boliger, alternativt 2-3.000 m² kontorer. Begge muligheder afdækkes p.t.