Asset Management

Koncernens asset management-aktiviteter omfatter drift af koncernens færdigopførte ejendomme, investeringsejendomme samt grunde og udviklingsprojekter på de markeder hvor koncernen på sigt ikke ønsker at være aktiv.

 

Som oplyst i december 2015 er målet at sælge asset management-aktiverne inden for 3-5 år fra december 2015, og den egenkapitalbinding der derved frigøres, planlægges udloddet til akti­onærerne.

 

Tidspunktet for salg af aktiverne i asset management vurderes løbende under hensyntagen til bedst muligt at varetage aktionærernes interesser. Heri indgår bl.a. elementer som risici og muligheder ved en længere tids modning af aktivet kontra udbyttetidspunktet og muligheder for at reducere de faste omkostninger.

Oversigt over færdigopførte ejendomme

Her kan du se en oversigt over koncernens egne ejendomme under asset management. Oversigten er pr. senest offentliggjorte regnskabsmeddelelse.
 

Navn Land Type m2 TK
Projekter i 100-%-ejede selskaber
Færdigopførte projekter
Sillebroen Shopping Danmark Shoppingcenter 26400 100 %
Galeria Sandecja Polen Shoppingcenter 17300 100 %
Most Retail Park Tjekkiet Retailpark 6400 100 %
Retailpark i Aabenraa Danmark Retailpark 4200 100 %
Butiksejendom i Brønderslev Danmark Butiksejendom 1200 100 %
Investeringsejendomme
Investeringsejendom, Lüdenscheid Tyskland Mix 14000 100 %
Projekter i joint ventures
Ringsted Outlet Danmark Outletcenter 13200 50 %
Galeria Nowy Rynek Polen Shoppingcenter 24800 30 %
Galeria Tarnovia Polen Shoppingcenter 17000 30 %
Amerika Plads, p-kælder Danmark P-kælder 32000 50 %